iPhone: Guide til billeder og dokumenter på sager

Denne artikel omhandler billeder og dokumenter på sager i iPhone-appen.

  • Hvis du vil læse om billeder og dokumenter på sager i Android-appen, skal du gå til denne guide.
  • Hvis du vil læse om billeder og dokumenter på sager i administrationen, skal du gå til denne guide.

Introduktion til billeder og dokumenter på sager i iPhone-appen
I appen kan der på hver sag lægges mapper og filer.
Medarbejderne kan via deres app oprette mapper på sagerne, hvori de kan lægge filer og dokumenter.
Disse filer og billeder kan derefter ses, og hentes, i de øvrige medarbejderes app, og i Intempus-administrationen.

Der skal være netadgang på telefonen, før der kan lægges billeder og dokumenter ind på en sag.


Indhold i denne artikel

a. Sådan åbnes billeder og dokumenter lagt på en sag i appen.
b. Sådan oprettes der nye mapper og billeder på en sag i appen

 


a. Sådan åbnes billeder og dokumenter lagt på en sag i appen.

1. Tryk på de tre streger oppe i venstre hjørne på forsiden for at gå i hovedmenuen. Tryk derefter på menupunktet "Alle sager".


2. Tryk på den aktuelle sag - i dette eksempel "Sag 1: Indgangsparti til stadion"


3. Nu er vi inde på sagen. Tryk nu på det nederste felt "Billeder og dokumenter"


4. Du får nu vist de eksisterende mapper og filer på sagen. Hvis der er en mappe på sagen, kan du klikke dig ind i den. Her trykker vi på mappen "Plantegning".Hvis man trykker forkert, kan man oppe i venstre hjørne gå tilbage til forrige skærmbillede.


5. Inde i mappen "Plantegning", kan vi se filen "Valbye-Hallen-plantegning.jpeg". Tryk på filen for at hente den ned til telefonen.


6. Når billedet er hentet ned til telefonen, åbnes det med telefonens billedevisningsprogram.


7. Når man er færdig med at kigge på billedet, skal man klikke på "Done" oppe i højre hjørne - så kommer man tilbage til sagen i appen.


8. Hvis man vil slette filer eller mapper, skal man trykke og holde fingeren på filen/mappen, og derefter swipe til venstre. Så dukker der et rødt felt "Slet" op ude til højre for filen/mappen, som du skal trykke på. Så bliver den slettet.
Man kan ikke slette mapper med indhold.

 

 

b. sådan oprettes der nye mapper og billeder på en sag i appen

1. For at oprette nye mapper og uploade dokumenter, skal man blot trykke på feltet "Tilføj" oppe til højre, hvorefter der åbnes en menu i bunden af siden, hvor du skal vælge mellem "Åben kamera", "Gennemse filer" eller "Opret mappe".



Åben kamera
Telefonens kamera bliver åbnet, hvorefter der kan tages et billede. Når billedet er taget, kan man enten vælge at tage det om eller at bruge billedet.
Når man har trykket på "Brug foto", bliver man spurgt til den ønskede kvalitet, man ønsker billedet skal uploades som: "Lav", "Medium" og "Høj". Jo højere kvalitet, des længere upload-tid.

Gennemse filer
Når man trykker på "Gennemse filer", bliver telefonens fil-browser åbnet. Der skal man klikke sig frem til det ønskede billede eller dokument - når man trykker på billedet eller dokumentet, bliver det overført til sagen.


Opret mappe
Når man har trykket på "Opret mappe", åbnes der et tekstfelt, hvori man skal skrive det ønskede mappenavn.

  • Der kan godt være mapper inde i mapper.
  • Man kan ikke omdøbe mapper - der må man i stedet slette og genoprette mappen.

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere.
Drevet af Zendesk