Medarbejdere, der har indrapporteret timer, kan ikke slettes i hverken Intempus eller e-conomic. De skal i stedet spærres.
Alternativt kan tidsregistrant-rollen flyttes til en ny medarbejder i e-conomic.
Her beskrives, hvordan du spærrer en medarbejder:
1. Først skal du i Intempus klikke dig ind i menuen "Medarbejdere" og derefter på den aktuelle medarbejder.
2. Klik nu på "Medarbejderprofil" og derefter på "Spær medarbejder".
Nu åbnes et nyt vindue.
3. Sæt flueben i alle tre felter (eller så mange, som du får lov til) og klik "Spær".
3. Gå nu til e-conomic->Projekter->Øvrig opsætning->Medarbejdere, og klik på blyanten til højre for den aktuelle medarbejder.
4. I feltet "Adgang" skal du vælge "Spærret" og i feltet "Type", skal du vælge det blanke felt. Klik derefter "Gem"
5. Klik nu på det orange tandhjul oppe i højre hjørne og vælg "Alle indstillinger" og klik derefter på "Abonnementstatus" i menuen til venstre.
6. I bunden af den nye side, er der en oversigt over alle brugere. Klik her på krydset ude i højre side ud for den medarbejder, der skal slettes og klik derefter på "Ok".
Nu kan medarbejderen ikke længere indrapportere og I betaler ikke længere 79 kr./mdr. for medarbejderen til e-conomic.
I Intempus kan du nu evt. redigere den aktuelle medarbejders navn og tilføje et "X" foran - så vil medarbejderen optræde i bunden af listen over medarbejdere, når tabellen sorteres alfabetisk efter navn:
0 Kommentarer